Mads

Oddershede

Journaliststuderende

22 41 12 66

Vanvittig varme i verdens navle

Det havde allerede været en hård dag. Efter at have sovet på dankort-tynde madrasser under åben himmel gennem en nat, hvor temperaturen aldrig kom under 30 grader, var vi blevet bugseret ind i en jeep med et absolut minimum af air-condition. Her havde vi siddet i omkring seks timer og danset en ufrivillig cha-cha-cha, mens det hårdføre køretøj forcerede det enerverende og modarbejdende landskab med skarpe ryk og besvær.

 

Min t-shirt var mere våd end tør, da vi ankom til den midlertidige lejr, og min hud så klistret, at jeg knap kunne være i mig selv. Termometeret viste 42 grader. Heldigvis var der ikke meget tid til at sidde og fundere over egen elendighed, for vi skulle nå at få lidt føde indenbords, inden vi kunne tage hul på nattens strabadser - og turens højdepunkt, vulkanen Erta Ale.

 

Efter at have onduleret aftensmaden hurtigere, end man kan nå at sige "jeg har glemt mine vandresko", var vi klar til at begynde opstigningen. Ni kilometer på tre timer. Det lyder måske ikke så vanvittigt, men i tyndslidte New Balance-sneakers, der konstant blev gennemboret af hidsige flintesten, og en guide, der tilsyneladende var i færd med at træne til en kapgangsturnering, var det formentlig de hårdeste og længste kilometer i mit liv.

Men da vi når toppen, vender det hele. For en stund har ingen ondt i benene eller er i søvnunderskud. Men kigger i stedet på noget af det vildeste i hele verden. Moder Jord spiller med musklerne. Erta Ale viser sig fra sin bedste side og sprutter den ene stråle lava op i luften efter den anden. Det føles, som at stå med hovedet inde i en ovn, når man kigger på den mørkorange masse. Man forstår naturen på en ny måde.

 

Det, du lige har læst, er fra min tur til Etiopien sidste år. Her var jeg i praktik i en måned på den engelsksprogede avis The Reporter. En af de historier, jeg skrev, var fra The Danakil Depression, der både huser verdens mest aktive vulkan og betegnes som det varmeste sted på jorden.

 

Jeg havde læst, at det skulle være et ekstremt hårdt og ubarmhjertigt område at opholde sig i, så derfor tog jeg derud. For selv at kunne lugte svovlen fra vulkanen og mærke, hvor varmt verdens varmeste sted egentlig er.

 

Og det er dét, jeg gerne vil med min journalistik. Ikke bare lade mig imponere af det, bøger og tidsskrifter kan fortælle, men opleve på egen krop, hvad det vil sige, og hvad det betyder - og herefter formidle det til andre. Og hvis det betyder, at jeg skal bestige en vulkan, så gør jeg det.

© 2015 by Mads Nørager Oddershede