Curriculum Vitae

Uddannelse

  • 2014 - nu: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Journaliststuderende. På tredje semester har jeg under reportage/feature-forløbet øvet mig på at lave radio. På det undersøgende forløb har jeg valgt EU-linjen.

 

  • 2011-2014: HHX, Zealand Business College, Vordingborg

IT & medier-linjen. Med linjefagene Afsætning A, Spansk A, IT B, Mediefag C

Journalistik og gøgl

  • Marts 2015 - nu: Anmelder hos Stream Magazine

    Et månedligt magasin, der anmelder film og serier, som kan ses på de forskellige streamingtjenester. Det er sjovt og udfordrende at sætte ord på, hvorfor man synes, et værk er godt eller dårligt. En skøn sidegesjæft, der både udvider mit ordforråd, forbedrer formuleringsevnen og giver mig bedre samvittighed over at bruge så mange timer på at se tv.

     

  • Februar 2015 - nu: Vært på programmet Opretter Forbindelse på Genlüd

    Et ugentligt program, hvor vi snakker med lokale mennesker om lokale nyheder. Men vi kender ingen af de mennesker, vi ringer til, og de aner ikke, at vi ringer. Det har ført til en masse pinlige, akavede og vanvittige samtaler.

     

  • November 2014 - nu: Vært på podcasten Romans Disciple

I november sidste år startede jeg denne podcast om Chelsea Football Club med en medstuderende, der også er Chelseafan. I hvert program vender vi alle mulige forhold i klubben og snakker med eksperter. Vi har også optaget et enkelt program i London. Det er sjovt at snakke om et emne, der interesserer så mange mennesker, og som virkelig kan få folk op af stolene.

 

  • August 2010 - nu: Grundlægger, redaktør og administrator hos Chelsea Support Danmark

Jeg var med til at grundlægge Chelseas officielle danske fanklub tilbage i 2010. I den tid har jeg skrevet hundredvis af artikler om klubben og lavet en god håndfuld interviews med tidligere spillere, kendte fans eller andre med en relation til klubben. Fra 2015 har jeg desuden fået mere ansvar, idet jeg også står for at lande kommercielle aftaler med nye partnere samt opretholde et godt flow i nyhedsstrømmen.

 

  • Juli 2014 - august 2014: Journalistpraktikant på The Reporter

    En stor del af min sommerferie sidste år blev brugt i Etiopien. Her arbejdede jeg på den engelsksprogede udgave af avisen The Reporter. Det var en unik mulighed for at lære et spændende land at kende og kombinere det med at lave journalistik. Se en af artiklerne under 'produktioner'.

Erhvervserfaring

  • Juni 2012 - September 2014: Butiksassistent, REMA 1000 Stensved

En norsk discountkæde rejste sig fra SuperBests aske, og da den nye købmand tilfældigvis havde været butikschef i SuperBest, var jeg så heldig at flytte med. Da jeg fyldte 18, fik jeg privilegiet at være lukkeansvarlig, hvilket lærte mig en masse om ansvar og forpligtelser. Jeg måtte sige stillingen op, da jeg startede på DMJX.

 

  • August 2010 - April 2012:

Servicemedarbejder, SuperBest Stensved

Mit første job, hvor jeg i den daglige arbejdsgang havde kontakt med mennesker. Det gav mig værdifuld erfaring i at udvise god service og respekt overfor såvel kunder som medarbejdere - og gjorde mig desuden mere udadvendt. Butikken blev desværre solgt, og ansættelsen ophørte.

 

  • September 2008 - Juli 2010:

Reklameomdeler, FK Distribution

Mit allerførste job, der lærte mig, hvad det vil egentlig vil sige at have et arbejde og tjene sine egne penge.

Jeg kan også...

 

  • Køre bil (Kørekort B)
  • Tale flydende dansk og engelsk
  • Forstå meget basal spansk
  • Anvende hele Office-pakken
  • Bruge Wordpress og Hindenburg
  • Lave rigtig gode canon balls!

© 2015 by Mads Nørager Oddershede